ESound| leverer hymner til eSportens fans

eSound laver audio branding til verdens største eSports-hold. Når holdet går på scenen i en stor turnering, skal det ske til deres helt egen sang/melodi, som er skrevet præcis til dem af eSounds musiksnedker, Carsten Krøyer.

Denne melodi kan holdet bruge aktivt på deres sites, i commercials, på social-media, til præsentationer osv. osv. På den måde får holdet sin egen ”You’ll never walk alone” (Liverpool) eller ”A Warriors Call” (Mikkel Kessler). Derudover sættes holdets sang/melodi til salg til holdets fans, som kan få musikken ned via en app.

Så forretningsidéen er kort fortalt, at lave audio team identity for de største 30-40 e-sports organisationer i verden. Dermed vil vi skabe stor branding-værdi for hele e-sports scenen, samt dens tilhængere – samtidig med at der skabes kommercielle indtægtsstrømme, som ikke er der i dag.

DK’s audio branding man no. 1

Siden Carsten brød igennem den danske musikscene med sit band Nice Device og hitsinglen Cool Corona, der solgte mere end ½ million udgaver, har han levet af musikken.

I tiden efter Nice Device har han mest arbejdet som producer, hvor han i England og Danmark, har produceret for nogle af branchens største navne, såsom: Melanie C, Erasure, Victoria Beckham, Coolio, All Saints/Appleton, Prodigy, Sonique, Liberty X, Lucie Silvas, DAD, Thomas Helmig and Gnags.

De seneste år har Carsten opbygget Danmarks største forretning for audio brand identity i firmaet LittleGiant. Her køber store danske og internationale firmaer lyd-identifikation. Det er i arbejdet med LittleGiant, at Carsten har fået ideen til eSound.

Produktet

Vort hovedprodukt er Audio Team Identity lavet til alle vore CS:GO signede hold. Det er et stykke musik på typisk på 2-3 minutter. Derudover leveres også en kortere version på ca. 10 sekunder, som kan bruges som ringetone etc.

Som det er tilfældet fra LittleGiants produktioner til de danske erhvervsvirksomheder, vil sound branding for de enkelte hold kunne skæres i forskellige versioner, og det bruger eSound til at lave 5 små ’spiller-versioner’ … en til hver spiller på CS:GO mandskabet.

Det totale eSound produkt per hold er derfor:

• Audio Team Identity
• Cut heraf til brug for ringetone
• 5 Audio Player Identity i forskellige versioner af Team Identiteten

Alt i alt en EP med et hovednummer og 6 varianter. Når en kunde har købt holdets eller spillernes audio identitet, bliver de pågældende numre ’åbnet’ på eSound App’en.

Få fat i os

Ballevej 2B
8600 Silkeborg

Skriv til os